Ro i Thy

Naturen kalder på dig, der trænger til at give dig selv tid, omsorg og glæde. Med Ro i Thy kommer du tilbage til det basale og genfinder dig selv.

Ro i Thy tilbyder dig en hel weekend/ferie med dig selv og dine kære i fokus i Thys smukke natur.

Ro i Thy er min solovirksomhed, hvor jeg deler ud af alt det jeg elsker. Det er mit bud på en afslappende weekend/ferie/retreat, hvor du kan komme og lade op og samtidig opleve Nationalpark Thys unikke natur.

Mette Sille Åkerstrøm

Mette er uddannet lærer, NLP Sundhedscoach og har desuden en Master i NLP neurokommunikation. Derudover er jeg uddannet pædagogisk/terapeutisk hesteassisteret terapi og Naturterapeut.

Jeg købte for 18 år siden en ejendom 10 km vest for Thisted tæt på skoven, det der senere er blevet Nationalpark Thy.

Naturen har altid haft en stor betydning for mig

Jeg er udeskolelærer og har en række friluftskurser. Desuden er jeg idrætslærer og tror på, at man lærer også med kroppen. I 2017 uddannede jeg mig til NLP- sundhedscoach, med henblik på at kombinere natur og terapi.

Jeg bor på min går sammen med mine to børn.

NATUREN
Jeg elsker at vise vores smukke natur frem og kender hver en sti og smuk udsigt. Jeg elsker det sted, hvor jeg bor og vil gerne vise Thys unikke natur frem til alle, der måtte have interesse heri. Naturen er med i alt hvad jeg laver, det er her vi finder roen og det er i og med naturen jeg hjælpe kvinder med at genfinde glæden efter en livskrise.MIN HISTORIEI begyndelsen af 2019 fik jeg konstateret hudkræft. Efter at have overstået behandling, troede jeg egentlig, jeg var rask. Men istedet for at være taknemmelig og lettet gik jeg helt ned med flaget!

Jeg kollapsede og kunne ingenting. Jeg blev sygemeldt og gik i behandling hos både coach og psykolog. Jeg var endt i en livskrise. Her fik jeg øjenene op for, at livet hurtigt kan tage en drejning, og at man skal leve, mens man kan. Jeg har i mange år gået med drømmen om at kombinere min faglighed, erfaring, uddannelser og interesser i skabelsen af mit eget. Mit sygeforløb blev mit “wake up call”:Vi skal udleve vores drømme, før det er for sent.Derfor er jeg i dag startet som selvstændig med Ro i Thy, så jeg kan give andre mulighed at bruge naturen og min coaching til at finde ro og få en pause i hverdagen.

Fokus på krop, sind og fællesskab i og med naturen


Ro i Thy tilbyder dig:

Et frikvarter med fokus på krop, sind og fællesskab en oplevelse for dig og dine nære at blive mere bevidst om, hvad naturen kan gøre for dig.

At lære at være tilstede i nuet og mærke efter at se og opleve Nationalpark Thys unikke naturvære offline en hel weekend i smukke og primitive omgivelseroplevelser med heste.

At lære mere om heste.

At være mindfull med heste

Rideterapi med heste

Jeg har bl.a lavet et lækkert program i form af 3 forskellig retreats, som giver dig et frikvarter med fokus på krop, sind og fællesskab. (pga. Corona afholdes disse ikke pt.) Her får du mulighed for at opleve på egen krop, hvad naturen kan gøre for dit sind.

Du lærer at være tilstede i nuet og mærke efter. Du ser og oplever Nationalpark Thys livsbekræftende natur. Hele weekenden er uden forstyrrende elementer, dvs. offline og ingen tv, til gengæld er der smukke og primitive omgivelser.