Familieferie i hestens tegn

4 eller 5 dage i Thy med heste, bondegårdsliv, smuk natur og familiehygge. En unik mulighed for ferie i DK, for at komme helt ned i gear, nyde stilheden, naturen, den store stjernehimmel og ikke mindst hinanden.

Her har I mulighed for at nyde roen, hygge med hestene og bruge tid med hinanden væk fra alle andre turister, men med mulighed for både at surfe ved Cold Hawaii, cykle MTB i skoven eller nyde en god bog ved havet. Alt er inden for en radius af 12 km. For dem i familien, der er til heste, er dette et hestemekka. Hestene går lige uden for døren og vi skal på ridetur på mine søde heste i den smukke natur i Nationalpark Thy.

Kontakt for booking

Sådan foregår det

I skal bo i Hyttebo, som er en hyggelig primitiv hytte med alt hvad I får brug for. Der er 3 sovepladser og spise bord til 6 personer. Her er overdækket terrasse, havemøbler, grill. Der er toilet og bad i en lille skurvogn, som ligger i nærheden af hytten. Ved siden af hytten ligger et lille anex med ydelrligere 3 sovepladser. Dvs. at man i alt kan være 6 personer. Når ikke i er sammen med hestene og mig, planlægger I selv jeres dag med de aktiviteter I ønsker.
Hestene og rideturene snakker vi sammen om og placere, så det passer ind. Jeg står til rådighed med gode ideer og vejledning til ture ud i naturen.

Alt det får I

Jeg er meget fleksibel og tilrettelægger turen efter niveau og ride erfaring
3 eller 4 overnatninger i Hyttebo
3 – 6 personer.
Minimum ca. 2 timers Hesteleg/horsmanship/undervisning på bane
Minimum ca. 1 timers guidet tur på hesteryg i Nationalpark Thy med op til 4 personer. Det kræver dog at alle har god riderefaring. Turen kan laves på flere måder evt. med trækker afhængig af ride erfaring.
Råd og vejledning om ture og andet man kan lave i Thy
En ca. 3 timerstur, hvor vi kører i hestevognstur til mit shelter. Her laver vi bål og pandekager. Bagefter kører vi hjem igen. (Er kun med i turen på 5 dage).
Lån af heste og udstyr. 
Lån af Weber gasgrill
Sengelinned
Heste der gerne vil klappes og strigles
Ro og højt til himlen.

Pris i alt 4 dage 3 overnatninger: 7800 kr. inkl. 4-6 personer inkl. al omgang med heste, undervisning og div. rideture.
Pris i alt for 5 dage 4 overnatninger: 8800 kr. inkl. 4-6 personer inkl. al omgang med heste, undervisning og div. rideture. Ekstra overnatning 1500 kr. i alt.
Eksklusiv i prisen: Strøm, al forplejning og rengøring

Højsæson: Påskeferie, sommerferie 28 - 29 - 30 tillæg på 1000 kr i alt.  

Testimonial fra Charlotte & Co.

Helt vidunderlig tur til Thy. Den lille hytte er så fint og personligt istandsat, så man føler sig med det samme rigtig godt tilpas. Der er ikke meget plads, men på forunderlig vis er der simpelthen alt hvad man har brug for.

Mette kørte ponyerne i skoven, så pigerne kunne ride en rolig tur. Dagen efter guidede Mette mig på et af livets rideture i terrænet, der er vanvittig smukt. Martin fandt roen og nød solen på terrassen imens. Og ellers oplevede vi den storslåede natur i og omkring Thy Nationalpark. Mette er en fantastisk guide, så vi så alle de allerbedste steder. Vesterhavet, Vandet Sø, Øen i søen, Klitmøller. Mette satte prikken over i’et, da hun fik lille Hannibal til at trække pigerne i hestevogn, mens vi pakkede bilen, da det blive tid til at køre hjem til Sjælland.

Tak for en uforglemmelig ferie og tak for din gæstfrihed.


Kontakt Ro i Thy


Du er altid velkommen til at kontakte mig med dine spørgsmål eller book en uforglemmelig oplevelse med heste i Thy og Nationalparkens smukke natur.


Ring på +45 40 92 30 90
Skriv til natur@roithy.dk
Adresse: Tværvej 5, 7700 Thisted